Mental Sundhed

Psykologi & Psykoterapi for alle

Hér i bloggen kan du læse om glæde, sorg, vrede og angst - kort sagt: om livet!

God læselyst :)

Du er velkommen til at anvende teksterne (både uddrag og i sin helhed) blot du husker at anvende kildeangivelsen: Thomas Bøttern, Psykoterapeut MPF  - på forhånd tak.

I en travl og hektisk hverdag, hvor kravene fra arbejde, familie og samfundet konstant stiger, er stress blevet en uundgåelig følgesvend for mange mennesker. Den mentale og fysiske uro, som stress kan medføre, påvirker ikke kun vores trivsel, men også vores helbred på lang sigt. Det er derfor vigtigere end nogensinde før at finde metoder til at håndtere stress og genoprette balancen i vores liv.  I denne sammenhæng har mindfulness vist sig at være en effektiv tilgang til at håndtere og forebygge stress. Mindfulness tilbyder en vej til at reducere stressens påvirkning og finde en dybere forbindelse til os selv og den verden, vi er en del af. Når du dedikerer tid til at praktisere mindfulness, investerer du i dit eget velbefindende og skaber mulighed for en mere nærværende, fredfyldt og glædesfyldt tilværelse.

Men hvad er mindfulnes? Mindfulness er en form for opmærksomhedstræning, der fokuserer på at være til stede i øjeblikket uden at dømme eller overanalysere. Det handler om at skabe bevidsthed om vores tanker, følelser og kropslige fornemmelser uden at lade dem kontrollere os. Denne praksis, der stammer fra buddhistisk tradition, er blevet omfavnet af moderne psykologi som et effektivt redskab til at reducere stress og øge mental trivsel.

Stress opstår, når vores sind konstant er bekymret for fremtiden eller fortiden. Denne mentale runddans kan føre til overbelastning af vores nervesystem, hvilket resulterer i en række negative fysiske og psykologiske konsekvenser. Jeg plejer, at sige at stress opstår når udfordringer overstiger vores ressourcer. I den sammenhæng er det vigtigt, at skelne mellem to stressformer, nemlig den akutte/kortvarige stress, som opstår når vi skal håndtere særligt udfordrende og belastende situationer, der opstår hér og nu, og som kræver vores fulde opmærksomhed og en passende handling. Vores stresssystem er en overlevelsesmekanisme, som er iboende i alle mennesker. Vi kan på den måde betragte vores stresssystem som et alarmberedskab, der er designet til at rykke ud når alarmklokkerne ringer. Når opgaven er løst, så kører alarmberedskabet tilbage i garagen.

Kronisk stress: dette er den lægefaglige betegnelse for længerevarende stress. Kronisk stress opstår når man i en længere periode på flere måneder eller år har haft et forhøjet niveau af stresshormoner i kroppen og samtidig har haft flere stresssymptomer af den ene eller anden karakter.

Mindfulness træner os til at vende opmærksomheden tilbage til nuet og bryde den cyklus af negative tanker, der opstår når vi oplever stress. Ved at praktisere mindfulness lærer vi at acceptere vores tanker uden at blive fanget i dem, hvilket reducerer den mentale belastning og hjælper os med at reagere mere hensigtsmæssigt på stressende situationer.

Talrige videnskabelige undersøgelser har dokumenteret de positive virkninger af mindfulness på stressreduktion. Regelmæssig praksis af mindfulness er blevet forbundet med nedsat angst, lavere blodtryk, forbedret søvnkvalitet og øget følelse af velvære. Denne tilgang er ikke kun reaktiv, men også proaktiv – ved at styrke vores evne til at håndtere stress, hjælper mindfulness os med at opbygge en mere modstandsdygtig indre balance.

Implementeringen af mindfulness i dagligdagen kan tage mange former. Øvelser som dyb vejrtrækning, kropsskanning og meditation kan indarbejdes i rutinen for at skabe øjeblikke af ro midt i den travle hverdag. Smartphone-apps og online ressourcer gør det nemt for folk at starte og vedligeholde deres mindfulness-praksis.

I sidste ende handler mindfulness om at genoprette forbindelsen til os selv og vores omgivelser. Det hjælper os med at forstå, at vi ikke er vores tanker eller følelser, men snarere det bevidste nærvær bag dem. Denne indsigt frigør os fra de negative bånd, som stress kan danne, og åbner døren til større selvaccept og indre ro og balance.

Jeg bruger mindfulness, som et supplement til samtaleterapien i min daglige praksis. De mindfulnessøvelser, som jeg bruger er anerkendte og evidensbaserede. Jeg instruerer i brugen af øvelserne og flere af mine anvendte øvelser har jeg indtalt på podcast, så det er muligt, at få guidning til øvelserne nå de skal bruges i hverdagen.

Lever du med stress, så tag dig selv alvorligt og søg hjælp hos en dygtig psykolog eller psykoterapeut MPF.

Stress er en naturlig reaktion, som vi alle oplever fra tid til anden, når vi står over for udfordringer, forventninger eller pres i vores daglige liv. Det kan komme fra arbejde, skole, personlige forhold, helbredsmæssige problemer eller andre livsbegivenheder. Kortvarig stress kan være gavnligt, da det kan hjælpe os med at være mere opmærksomme og reagere hurtigt i krævende situationer. Men hvis stressniveauet bliver for højt eller varer for længe, kan det have negative konsekvenser for vores mentale og fysiske velbefindende.

Langvarig eller kronisk stress kan føre til en række problemer, herunder angst, depression, søvnforstyrrelser, nedsat koncentration, irritabilitet og fysiske symptomer som hovedpine eller fordøjelsesproblemer. Derfor er det vigtigt at håndtere stress på en sund måde.

En af de effektive behandlingsmetoder til at håndtere stress og de underliggende psykologiske udfordringer, det kan medføre, er psykoterapi. Psykoterapi, også kendt som samtaleterapi eller terapi, er en form for behandling, hvor en trænet terapeut arbejder sammen med klienten for at udforske deres tanker, følelser, adfærd og livserfaringer.

Der er flere forskellige tilgange og former for psykoterapi, herunder kognitiv adfærdsterapi (CBT), psykoanalyse, gestaltterapi og mange andre. Hver tilgang har sine egne metoder og teknikker, men det overordnede mål er at hjælpe klienten med at opnå bedre forståelse af sig selv, udvikle sunde copingstrategier, identificere uhensigtsmæssige tanke- og adfærdsmønstre samt finde løsninger på deres problemer.

I forhold til stress kan psykoterapi være gavnligt på flere måder:

• Identifikation af stressfaktorer: Terapeuten kan hjælpe klienten med at identificere de specifikke situationer, relationer eller tanker, der udløser stress.
• Læring af copingstrategier: Terapeuten kan hjælpe klienten med at udvikle effektive måder at håndtere stress på, herunder afslapningsteknikker, mindfulness-øvelser og konfliktløsningsfærdigheder.
• Ændring af negative tankemønstre: Terapeuten kan hjælpe med at udfordre negative tankemønstre og erstatte dem med mere realistiske og positive perspektiver.
• Støtte og empati: Psykoterapi giver en støttende og fortrolig atmosfære, hvor klienten kan dele deres følelser og bekymringer uden at blive dømt.

Forebyggelse af tilbagefald: Gennem psykoterapi kan klienten lære at forebygge tilbagefald af stress ved at implementere nye vaner og strategier til at tackle fremtidige udfordringer.

Det er vigtigt at bemærke, at psykoterapi ikke er en quick-fix løsning, og det kan tage tid at se betydelige resultater. Men ved at engagere sig aktivt i terapiprocessen og arbejde sammen med en kvalificeret terapeut, kan klienter opleve en reduktion af stressniveauet og en forbedring af deres generelle velbefindende. Det er altid en god idé at søge hjælp fra en professionel psykoterapeut eller psykolog, hvis man oplever vedvarende stress eller andre mentale sundhedsproblemer.

Tag ansvar for dig selv, og søg hjælp hvis du mistrives.

Hvad er mindfulness meditation, og hvordan kan det hjælpe unge med angst og stress i deres hverdag?

Mindfulness meditation er en praksis, der har vist sig at være effektiv til at reducere angst og stress. Ved at integrere mindfulness øvelser i hverdagen kan du lære at være til stede i nuet og observere dinetanker og følelser uden at dømme dem. Dette hjælper dig med at skabe afstand til angst og stressende tanker og giver dig mulighed for at reagere på en mere hensigtsmæssig måde.

Mindfulness meditation kan også hjælpe dig med at forbedre deres trivsel og opnå en mere afbalanceret tilgang til livet. Ved at lære at være opmærksomme på dine tanker og følelser kan du få bedre redskaber til at håndtere stress og angst i din hverdag og skabe en større følelse af indre ro og trivsel.

Mindfulness behøver ikke, at være lig med at du skal sidde på en pude i et mørkt og stille rum oplyst af et hav af stearinlys, det er selvfølgelig hyggeligt, men langt fra den eneste måde du kan være mindful på.

Har du lyst til at afprøve forskellige mindfulnessøvelser, så får du hér fem øvelser, der alle er eksempler på hvordan du nemt kan klemme mindfulness ind i din hverdag. Øvelserne kan bruges både af den erfarne og af nybegyndere.

Der er bred videnskabelig dokumentation for at mindfulness ”virker”. Med mindfulness kan du opnå mere overskud, glæde og nærvær. Mindfulness giver bedre mentalt og fysisk velvære.

Prøv dig frem og find din favoritøvelse … god fornøjelse :)

Gåtursmeditation:

Hvis du går en tur i løbet af dagen - i mindst ti eller femten minutter - så kan du lave en lille gåtursmeditation. Det er bedst, hvis du går et sted med få distraktioner, men prøv det overalt og se hvad der sker.

I alle former for mindfulness, handler det om at fokusere opmærksomheden. Start med at rette din opmærksomhed på følelsen af ​​dine fødder, der rører jorden. Derefter fokuserer du på dit åndedræt og efter lidt tid retter du opmærksomheden på forskellige steder i din krop. Formålet er at udvikle en afslappet opmærksomhed. Når dine tanker begynder at vandre, skal du nænsomt føre dem tilbage uden at dømme dig selv.

Mindful- mini-pause:

Kontrol af mails, Facebook og nyhedsapps er for mange blevet en måde at holde en lille pause på, eller noget vi gør imellem andre opgaver. Prøv noget nyt! I stedet for at tjekke mails og Facebook kan du lave en ​​lille mindfulness øvelse.

Vend dig væk fra din computer, tablet eller smartphone og ret opmærksomheden mod dit sind, registrer følelserne i dit sind og krop.

Hvordan har du det? Hvad kan du høre?

Prøv at være til stede i øjeblikket.

Hvis du begynder, at tænke på opgaver, som du er nødt til at færdiggøre eller begynder at spekulere over ting, der skete i går, registrerer du blot dine tanker uden at tage i mod deres invitation til at tænke videre sammen med dem. Bring i stedet for dine tanker tilbage til nuet. Du skal bare være til stede, hvor du er i et øjeblik.

Husk: Mindfulness handler ikke om at forsøge, at give mening til noget, det handler om opmærksomhed i nuet.

Lyt opmærksomt:

Dette er en god lille øvelse, som er nem at finde tid og plads til. Den handler om lyde. Vi vænner os til mange af de lyde, der er omkring os, og vi er gode til at sortere dem fra, så de ikke forstyrrer os, og det er selvfølgelig godt for vores koncentration når vi arbejder. Men hvis vi har brug for en pause, kan vi lukke lydene ind igen, og dermed glemme arbejdet for et øjeblik, ja, det sker der højst sandsynligt ikke noget ved.

Hvis du bor i byen, kan du sikkert høre trafikken, politisirener, cyklernes ringeklokker og folk der snakker og meget andet.

På landet kan du sikkert høre vinden i træerne, fuglene der fløjter eller en hund der gør.

Hvad kan du høre lige nu?

Du kan også lytte til noget musik. Prøv at lytte til musikken uden at tænke over det du lytter til.

Forsøg ikke at vurdere musikken eller tænke for meget over teksterne.

Bare lad musikken strømme over dig, og lad dig selv flyde ind i musikken.

Mærk dit åndedræt:

Når som helst på dagen kan du tage et øjeblik for at fokusere på dit åndedræt.

Træk vejret ind og derefter puster du ud.

Fokuser din opmærksomhed på hvordan det føles, hvordan du mærker luften bevæge sig, hvordan brystet og maven bevæger sig.

Prøv det lige nu, det tager kun et øjeblik.

Du leder ikke efter en åbenbaring med denne øvelse, tænk mere på det som en lille mentalt pause.

Hvis du vil, kan du udvide det til et par åndedræt mere, men du kan sagtens nøjes med ét enkelt åndedræt.

Oplev naturen:

Hvis dine gåtursmeditationer tager dig til en park eller et grønt område, så er det den perfekte mulighed for en lidt mere opmærksom meditation.

Når du står, sidder eller går, prøv at blive mere opmærksom på naturen omkring dig.

Se de forskellige typer af blade, hør fuglenes lyde, vinden, sans luften bevæge sig over din hud og solen der varmer dit ansigt.

Hvis dine tanker begynder at vandre, så vær venlig over for dig selv: vend din opmærksomhed forsigtigt tilbage til naturen og dine omgivelser.

Mange mennesker har allerede denne opmærksomhed på deres omgivelser, når de er i naturen, uden at de nødvendigvis tænker over det som en ​​mindfulnessøvelse. Det er ligegyldigt hvad du kalder det, så længe din opmærksomhed er fokuseret på nuet, og på det der sker lige her og nu.

Forhåbentlig vil disse øvelser give dig nogle ideer til hvordan du kan være lidt mere mindful i løbet af din dag.

Som mindfulnessekspert, Dr. Jon Kabat-Zinn, siger: "Mindfulness betyder opmærksomhed på en bestemt måde; med vilje, i øjeblikket og ikke-dømmende."

Du kan læse mere om mindfulness hér: https://videnskab.dk/krop-sundhed/derfor-virker-mindfulness

Kender du følelsen af gerne at ville hjælpe et andet menneske, en ven, kollega, familiemedlem, din partner, men ikke vide hvordan?

Så har du måske også mærket frustrationen over ikke at kunne gøre en reel forskel, fordi du ikke har de rette teknikker til det.

Du er ikke alene.

Mange pårørende og nære relationer sidder ofte i denne situation.

Jeg har lavet 3 gode råd til dig, som kan hjælpe dig til at blive en bedre hjælp og støtte.

3 GODE RÅD:

1. Vis at du forstår. Brug sætninger som: ”Jeg kan se at det er svært …” eller ”det må være hårdt hele tiden at skulle kæmpe med …” ”Det du oplever er at …” ”Det lyder som om du …”
2. Når du udtrykker din bekymring, så gør det med omsorg og forståelse. Sig hvad der bekymrer dig, og sig det på en respektfuld måde ved at bruge jeg-sætninger, sig for eksempel: ”jeg bliver bekymret når du …”
3. Tilbyd din støtte – vis at du er parat til at hjælpe både med det følelsesmæssige og det praktiske.

HUSK: Det bedste du kan tilbyde er din forståelse og din anerkendelse. Du er først og fremmest ven, kollega, pårørende, partner og ikke behandler. Hvis du bliver alt for løsningsorienteret kan du bare gøre ondt værre.

Du kan også kontakte en psykoterapeut MPF eller en psykolog, hér kan du booke en samtale med henblik på at få sat ord på din bekymring og at få vejledning i hvordan du bedst hjælper den du er bekymret for.

Be kind, always.

Hvis du kender til at blive overvældet af angst, det kan for eksempel være eksamensangst eller panikangst, eller hvis du alt for ofte oplever at stress eller følelser kaprer dig, så læs med hér. I dette blogindlæg vil jeg introducere dig for en simpel og effektiv øvelse. Det er en åndedrætsøvelse og jeg kalder den for 4 x 4. Hvis du vil lære øvelsen, så læs med hér.

Jeg er langt fra storforbruger af øvelser i mit kliniske arbejde, men de øvelser jeg bruger, er alle sammen gode øvelser som jeg kan stå inde for, fordi de er gode, fordi de virker og fordi det er øvelser som er nemme at implementere i hverdagen, og det er netop noget, som jeg lægger meget vægt på. Vi kender det alle sammen, nye vaner og rutiner der kræver en større omkalfatring af vores hverdag, det holder sjældent i længden. Jeg er tilhænger af små og effektive skridt, det er noget der virker. Hvordan tilbagelægger man 1000 kilometer, det gør man skridt for skridt.

En anden god ting ved de øvelser jeg anvender, det er at de er mobile, det er øvelser som kan bruges på farten, i bussen i bilen, til mødet, på arbejdet og så videre og så videre. Det kræver altså ikke et særligt set-up. Det eneste det kræver er at du retter opmærksomheden mod dig selv et øjeblik, og det kan vi alle sammen havde godt af at gøre en gang i mellem.

Den øvelse jeg vil præsentere i dag, den er en åndedrætsøvelse, og den hedder 4 x 4. Og det hedder den fordi det er de tal du skal være opmærksom på igennem øvelsen.

Øvelsen hjælper dig til at slappe af og til at sænke dit stressniveau. Øvelsen er også god hvis du kæmper med vredeshåndtering, og alt for ofte bliver kapret af dine vrede følelser. Det er vigtigt at du bruger øvelsen når du mærker at dit stressniveau og dine følelser er på vej op i det røde felt, jo før du bruger øvelsen jo bedre vil effekten af den være.

Hvis jeg skal give nogle eksempler på nogle konkrete situationer hvor du kan bruge øvelsen, så kan det være til eksamen, eksamensangst kan være meget lammende, og hér kan du altså bryde lammelsen og sænke din stress. Det kan også være til jobsamtalen, og som beskrevet hvis du har udfordringer med din vrede og alt for ofte bliver alt for vred, det kan være i trafikken eller overfor kollegaer eller dine nære relationer.

Igennem øvelsen skal du rette opmærksomheden mod dit åndedræt. Når du har opmærksomhed på dit åndedræt, bruger du dette som et anker for din bevidsthed. Ankeret hjælper dig, så du ikke lader dig føre væk i en strøm af tanker, følelser og spekulationer.

Når du skal lave øvelsen, kan du vælge at sætte dig godt til rette i en stol eller i din sofa, men du kan også stå hvor du står, eller du kan ligge ned. Du kan bruge øvelsen lige dér hvor du befinder dig. Måske sidder du i bilen, i toget eller i et mødelokale eller i et klasselokale, måske står du i supermarkedet eller måske står du og venter på bussen eller noget helt andet. Du kan lukke øjnene eller du kan fokusere på noget rart.

Uanset hvor du er så velkommen til denne åndedrætsøvelse.

Øvelsen:

Start med at lægge mærke til dit åndedræt. Du skal ikke trække vejret på nogen bestemt måde, men du skal bare registrere hvordan luften passerer ud og ind gennem dine næsebor … Træk nu vejret ind, mens du tæller til 4. Hold vejret, og tæl til fire. Pust ud, mens du tæller til fire. Vent, mens du tæller til fire.

Det er vigtigt at du trækker vejret helt ned i maven.

Gentag øvelsen indtil du mærker at dit stressniveau og dine følelser igen er nede i det grønne felt, og du igen føler dig mere afslappet.

Og husk den gode, gamle regel om at øvelse gør mester, det er vigtigt at du øver dig på 4 x 4 åndedrættet på tidspunkter hvor du har ro og mentalt overskud, så er du bedre klar til at bruge åndedrætsteknikken når du virkelig får brug for det.

Hvis du oplever vedblivende og overvældende eksamensangst og angst i det hele taget, så er det vigtigt at du tager dig selv alvorligt, al angst kan ikke selvbehandles. Hvis du ikke får det bedre, så søg hjælp hos en psykoterapeut MPF eller hos en dygtig psykolog.

Hvis du lever med angst, så er du ikke alene. Angst er en af de mest udbredte psykiske lidelser. Man anslår, at omkring 350.000 danskere har en eller anden form for angstlidelse. Og mindst hver tiende rammes af en angsttilstand én gang i løbet af livet.

Når vi taler om angst, så skelner vi mellem normal angst og angst lidelse.

Den normale angst er en naturlig reaktion på situationer, der opleves som farlige eller truende.

Angstlidelsen har som regel ikke en umiddelbar årsag. Der findes forskellige former for angstlidelser, og de optræder i forskellige grader fra mild angst til svær og invaliderende angst.

Men hvad er årsagen til at nogle udvikler mere angst end andre. Forskningen viser, at der er tre hovedårsager til angst: genetik, læring og samspillet mellem familie og venner.

Første årsag: Der findes formentlig ikke et egentligt angst gen. Derimod mener man, at følelsesmæssig sensitivitet er genetisk baseret. Det vil sige, at sårbarhed for at reagere meget følelsesmæssigt er arveligt. På den ene side er det positivt at være et følsomt menneske, da man så også vil være mere omsorgsfuld, ansvarlig og hensynsfuld. På den anden side vil en sensitiv person også være mere modtagelig overfor overdreven bekymring og angst.

Anden årsag: En anden årsag til udviklingen af angst er at angste mennesker, på en eller anden måde har lært at verden er et farligt sted. Angste børn og unge kan have tillært denne uhensigtsmæssige leveregel, igennem samspillet med deres forældre, familie, venner eller andre nære relationer. Denne læring er måske ikke sket bevidst og tydeligt. Det foregår som regel mere subtilt ved at barnet eller den unge opfanger små signaler fra måden, hvorpå andre mennesker har reageret i bestemte situationer. Læringen kan ske selv om den anden person har forsøgt at skjule deres angst. Børn og unge vil ofte kopiere hvad de ser, og vil derved lære at blive angste for de samme ting som deres nærmeste relationer udviser angst over for.

Angst kan også tillæres ved dårlige og overvældende oplevelser i flere forskellige situationer. Det kan for eksempel være hvis man er vokset op med meget uro, uforudsigelighed og/eller vold i hjemmet, eller hvis man har været involveret i et trafikuheld eller lignende voldsomme livsbegivenheder.

Tredje årsag: Angst kan også opstå som et resultat af samspillet med andre nære relationer. Pårørende til ængstelige mennesker føler sig forståeligt nok ofte kede af det på den angste persons vegne. De vil derfor forsøge at hjælpe den ængstelige person, enten ved at overtage de gøremål, som den ængstelige er bekymret for og derfor undgår, eller ved at hjælpe barnet eller den unge til at undgå udfordrende situationer. Umiddelbart virker det som en god og velmenende gerning. Men det bevirker at den ængstelige person lærer, at det er nødvendigt at blive beskyttet, og at man ikke selv er i stand til at klare og håndtere bestemte situationer - hvorfor skulle en anden ellers overtage?

Det er forskelligt hvordan den enkelte person oplever angst. Måske kan du genkende få eller flere af følgende angstsymptomer:

• Hjertebanken/høj puls.
• Øget svedproduktion.
• Rysten – særligt hænder, men også ben eller hele kroppen.
• Muskelspænding.
• Mundtørhed.
• Åndenød og/eller vejrtrækningsproblemer.
• Kvælningsfornemmelse.
• Svimmelhed.
• Katastrofetanker – bekymringstanker.
• Lyst til at undgå, flygte eller trække sig – kamp/flugt reaktion.

Som beskrevet skelner man mellem to angstformer: normal angst og angstlidelse. Men hvornår er der tale om normal angst og en angst lidelse? Det kan være svært at sætte en præcis markør for hvornår grænsen overskrides. De to væsentligste overvejelser er følgende:

• Oplever du at angsten er generende/pinagtig?
• Oplever du at angsten er hæmmende/begrænsende?

Som sagt er det svært at vurdere hvornår, der er tale om normal angst og en angstlidelse. Det er derfor vigtigt, at du ikke diagnosticerer dig selv.Hvis du kan svare ja, til de ovenstående spørgsmål, og hvis du oplever, at angsten fylder for meget i dine tanker og i dit liv, så skal du tage dig selv alvorligt og søge hjælp hos en professionel psykoterapeut eller psykolog.

Vi kan alle sammen se tilbage på en barndom, der både består af gode og dårlige minder. Vores barndom følger os igennem hele livet. I barndommen formes og dannes vi på godt og på ondt. Sagt med andre ord: det er i barndommen, at vores personlighed konstitueres.

Forskningen peger på, at vi består af en blanding af 50% miljø og 50% arv. Derfor har barndommen en grundlæggende betydning for vores liv, og alle de valg og fravalg som vi træffer hver eneste dag. Vores barndom har endvidere indflydelse på hvem vi er, hvad vi gør, føler og tænker og vores oplevelse af os selv, andre mennesker, relationer og livet i det hele taget.

Man kan sige, at barndommen er det instrument, som vi bruger til at spille vores livs melodi med.

Mange kommer trygt og godt igennem barndommen, og de har barndommens oplevelser og erfaringer med som en varig kilde af tryghed og kærlighed, de har forældre som er gode rollemodeller, de har stabile og brugbare mønstre de kan gentage, og de har trygge og meningsfulde samværs- og relationserfaringer. Andre derimod må gennemleve en barndom med svigt, utryghed, uforudsigelighed, opbrud og traumer, og det sætter dybe spor langt ind i voksenlivet.

Konsekvenserne af en svær barndom er mange, og kan være følelsesmæssigt smertelige at håndtere. Lavt selvværd, angst, nedtrykthed, depression, misbrug, ambivalens og tvivl om egen rolle som forælder og partner, og manglende livsglæde er blot nogle af konsekvenserne af en svær barndom.

Har du haft en svær barndom, som påvirker dig og dit liv negativt? Vi kan ikke lave barndommen om, den var som den var, men igennem samtaleterapi kan du finde en vej ud af den svære barndom, og du kan finde en vej videre ud i livet.

Hvis du mistrives, er det vigtigt, at du tager dig selv alvorligt, søg professionel hjælp, tal med din læge, en psykoterapeut MPF eller en psykolog.

Læs også: Lever du med angst?

Bliver du også forvirret over forskellene på psykologer og psykoterapeuter? Det kan jeg godt forstå, det er heller ikke nemt at gennemskue, og jeg må bare erkende, at det til tider også er vanskeligt for psykologer og psykoterapeuter at give en klar definition på hvad forskellen er mellem de to fagprofessioner. Et hurtigt svar vil være, at det er lidt to sider af samme sag, men det er en alt for simpel forklaring og den vil også være misvisende, det skyldes blandt andet at psykoterapeuter ikke bare er psykoterapeuter. Nu blev det sikkert endnu mere forvirrende, men fortvivl ikke, jeg skal gøre mit bedste for at udrede forvirringen.

På det gode og trofaste internet kan du finde en masse artikler om forskelle på psykologer og psykoterapeuter. Lad mig sige det med det samme, nogle af dem er mindre retvisende end andre. Problemet er at nogle af skribenterne bag artiklerne ikke skelner mellem en psykoterapeut og en psykoterapeut MPF. Psykoterapeut er ikke en beskyttet titel, MEN det er KUN psykoterapeuter, der er godkendt af Dansk Psykoterapeutforening, som må kalde sig psykoterapeut MPF. Det vil sige, at det du skal være opmærksom på, det er de tre små bogstaver MPF.

MPF betyder: Medlem af Dansk Psykoterapeutforening.

Derfor skal du vælge en psykoterapeut MPF. Medlemmer i Dansk Psykoterapeutforening kan føje et MPF til deres titel. MPF er en garanti for både uddannelse og erfaring.Alle psykoterapeuter MPF er to-faglige, det vil sige, at de både har en faglig relevant grunduddannelse på mindst bachelorniveau (sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver, læge, psykolog og lignende), og at de derudover har afsluttet engodkendt 4-årig psykoterapeutuddannelse.

Psykoterapeuter MPF har ved siden af den faglige og teoretiske undervisning gennemgået egenterapi og personlig udvikling.

Da psykoterapeutens vigtigste værktøj er hans eller hendes egen person, er det et krav fra de psykoterapeutiske uddannelser, at psykoterapeuten har trænet de psykologiske og psykoterapeutiske teorier og metoder i praksis og mærket dem på egen krop.

Psykoterapeuter tager udgangspunkt i samtalen. Psykoterapeuter er uddannet til at hjælpe mennesker med psykiske og personlige udfordringer, såsom sorg, traumer, kriser, angst eller stress.

Psykologer tager også udgangspunkt i samtalen, men er uddannet til at vurdere og stille en diagnose på psykiske sygdomme. En psykolog har en universitetsuddannelse i psykologi og dertil eventuelt specialer inden for én eller flere psykologiske retninger. Vægten i psykologuddannelsen er overvejende på psykologiske teorier og metoder. En autorisation som psykolog kan tidligst opnås to år efter afsluttet kandidatuddannelse. Uddannelsen til psykolog indeholder ikke et krav om egenterapi.

Oplever du en svær periode i dit liv med angst, stress, krise, sorg, tristhed eller depression, eller vil du lære mere om dig selv og udvikle dig enten personligt eller fagligt, så kan en psykolog eller en psykoterapeut MPF hjælpe dig.

Så hvad skal du gøre, når du skal finde en psykolog eller en psykoterapeut MPF? Du skal bare gøre det, du plejer at gøre, når du shopper på nettet:du skal være nysgerrig og kritisk. De fleste psykologer og psykoterapeuter er heldigvis gode til at beskrive deres meritter og deres faglige baggrund. Tjek dem ud, find ud af hvad de kan, og spørg dig selv om det er præsenteret på en måde som tiltaler dig, som du finder tillidsvækkende. Se efter følgende oplysninger: uddannelse, erfaring, metoder, anbefalinger og priser.

Hvis du finder en psykolog eller en psykoterapeut MPF, som fanger din interesse, og som vækker din tillid og tryghed, så vil jeg anbefale dig at tage kontakt til vedkommende enten på mail eller telefon. Der findes psykologer og psykoterapeuter, der tilbyder en gratis telefonisk forsamtale, hvis det er tilfældet, så benyt dig af denne mulighed. Det er selvfølgelig op til dig om du vil lave en aftale med en psykolog eller en psykoterapeut inden du har haft en kontakt til vedkommende på mail eller telefon, men det kan være en god idé for dig, det er det fordi: det er en god måde til at fornemme om vedkommende er den ”rigtige” for dig. Du kan blive afklaret om de spørgsmål du eventuelt har, det kan være spørgsmål om der er ventetid, hvornår du kan starte dit forløb og aftale/afklare hvad dit forløb skal handle om, og selvfølgelig også om den pågældende psykolog eller psykoterapeut har de faglige kompetencer til at hjælpe dig med det du har brug for.

Hvis du mistrives, er det vigtigt, at du tager dig selv alvorligt, søg professionel hjælp, tal med din læge, en psykoterapeut MPF eller en psykolog.

Læs også: Lever du med angst?

Lever du med angst? Så kender du måske til det at blive overrumplet af uforudsete begivenheder. Det behøver ikke at være store og voldsomme begivenheder, men set igennem angstens øjne kan selv enkle hverdagssituationer virke uoverkommelige. Det er netop en væsenligt del af angstens DNA. Angsten får dig til at overvurdere den aktuelle situation, som du står overfor, og samtidig får angsten dig til at undervurdere dig selv, og dine egne evner til at håndtere situationen på en rationel og tilstrækkelig måde.

Dette fænomen er selvfølgelig frustrerende, for når du er kommet ud på den anden side af den angstfremkaldende situation, så kommer du sikkert til at kritisere dig selv med tanker som:”hvorfor kunne jeg ikke …?”og”når alle andre kan, hvorfor kan jeg så ikke gøre det, det er jo bare en lille ting?”Den slags negative tanker, kan være svære at undgå, men de gør heller ikke noget godt for dig, tværtimod.De negative tanker udhuler dit selvværd og forringer din livskvalitet, og på den lange bane er de med til at holde angsten ved lige. Sagt med andre ord så er de negative tanker en del af en ond cirkel, der holder angsten i live.

I det hele taget er tankerne en vigtig nøgle i arbejdet med angst, og derfor vil en stor del af angstbehandlingen handle om at blive bevidst om dine tanker, og om hvordan du påvirkes af dine tanker. Samtidig er det vigtigt, at du lærer at udskifte de negative og uhensigtsmæssige tanker, med nye tanker, der både er mere realistiske og befordrende for dig, din trivsel og dit liv. Kort sagt: dine tanker påvirker dine følelser, og dine følelser styrer hvad du gør (din adfærd).

Ved at tænke anderledes kan du ændre dine følelser og det du gør (din adfærd).

Angst starter med uhensigtsmæssige tanker, derfor vil du igennem arbejdet med angst lære at ændre dine tanker. Arbejdet med angst er næsten som, at være detektiv i sit eget liv. De spor du leder efter er tanker og tankemønstre, som fremkalder angsten. Når du bliver klogere på dine tanker, så vil du efterhånden kunne blive mindre bekymret og angst.

Det er en vigtig pointe, at arbejdet med identifikation og udskiftning af negative tanker, handler om at du lærer at tænke realistisk. Målet er ikke at udskifte de negative tanker med positive tanker, det kunne det godt være, men det er ikke det endegyldige fokus. Det er langt mere vigtigt, at du lærer, at tænke mere realistisk, at dine tanker passer til situationen, og at dine tanker bliver mere fleksible og selvunderstøttende.

En realistisk tanke kan være:”selv om jeg rødmer, sveder og ryster i stemmen når jeg skal fremlægge foran hele klassen, så er det ikke sikkert, at de andre lægger mærke til det, og det er ikke sikkert, at de tænker noget dårligt om mig,”eller:”det er naturligt, at blive nervøs, og det er ikke et tegn på svaghed at blive nervøs.”

Hvis du har adgang til realistisk tænkning, vil du opleve mindre bekymring og angst.

Måske undrer du dig nu over hvorfor angst fylder så meget, hvis det hele bare handler om at lære at tænke anderledes. Det er fordi, at dine tanker er en integreret del af dig og din livshistorie. Det kan være svært, at ændre dine tanker på egen hånd. En stor del af vores daglige tankevirksomhed foregår mere eller mindre som en form for baggrundsmusik, der stille og roligt kører på tærsklen af vores bevidsthed ligesom musikken i supermarkedet. Ligeledes kan det være svært selv at finde frem til forståelsen for, hvorfor du har udviklet evnen til at bekymre dig for meget, tænke negativt og devaluerende om dig selv.

Angstbehandling forudsætter den nødvendige faglige viden til at agere med nænsomhed, grundighed og kontinuitet. Ubehandlet angst har desværre ofte et kronisk forløb. Til gengæld vil langt de fleste med angst opleve, at angstbehandling har en positiv effekt, hvor resultatet for behandlingen enten er fravær af angst (at blive rask) eller en generel bedring (at få det bedre).